Gode råd efter et vandbrud
Har vi måtte afbryde for vandet til din ejendom i forbindelse med ledningsarbejde eller -brud, kan der ved genåbning forekomme forbigående luft i og misfarvning af vandet. Der kan også løsne sig kalkbelægninger, som kan sætte sig i ventilerne på tappestederne.
Når vandet er tilbage, anbefaler vi, at du følger disse råd:
-
Gennemskyl vandinstallationen
Lad koldt vand løbe i hanen, indtil det igen er klart. Gør dette bedst ved den vandhane, der sidder tættest på det sted, hvor din vandinstallation kommer ind i huset.
Skru gerne perlatoren (filteret i vandhanen) af, så eventuelle urenheder bliver skyllet ud.
-
Undgå brug af varmt vand med det samme
Vent lidt med at bruge varmt vand, så varmtvandsbeholderen ikke fyldes med vand, der kan indeholde partikler eller misfarvning.
-
Tøjvask
Undgå at vaske tøj, indtil du er sikker på, at vandet igen er klart.
Skulle dit tøj blive misfarvet (rødt), anbefaler Statens husholdningsråd følgende:
-
Læg tøjet i vand med 1 deciliter citronsyre pr. 10 liter vand i 30 minutter.
-
Vrid tøjet og vask det derefter i en varm sodaopløsning (3 deciliter soda pr. 10 liter vand).
-
Skyl og behandl derefter tøjet som ved normal vask.
-
Toilet
Undgå at tømme cisternen (trække ud), mens vandet er afbrudt, da det kan medføre tilstopning af vandtilførslen.
-
Kontroller installationer
Efter genåbning anbefales det at se efter lækager eller utætheder i dine egne rør og installationer.
-
Ansvar
Vandforsyningen påtager sig intet erstatningsansvar som følge af afbrydelsen, idet man ifølge vandforsyningsregulativet skal tåle de gener, der kan opstå i forbindelse med arbejder på ledningsanlægget.
-
Kontakt os ved problemer
Oplever du fortsat misfarvning, lavt tryk eller andre problemer, så kontakt os på tlf. 56 50 22 08 eller storevand@storevand.dk